Skilnad mellom versjonar av «Ljod»

Frå Mållekken
Hopp til navigering Hopp til søk
Inkje endringssamandrag
Line 7: Line 7:
Døme: [[uttala]] av ordet ''soli'' skriv me [¹suːli], eller [¹suːɽi] med vanleg [[austnorsk]] uttala, der det vesle eitt-talet uppe, [¹], syner at det er einstavingstone, [u] er ljodskrift for det ljodet me vanleg kallar bokstaven ''o'', [ː] syner at [[sjølvljod]]et er langt, og [ɽ] er det serlege austnorske ljodet mange kallar ''tjukk l''.
Døme: [[uttala]] av ordet ''soli'' skriv me [¹suːli], eller [¹suːɽi] med vanleg [[austnorsk]] uttala, der det vesle eitt-talet uppe, [¹], syner at det er einstavingstone, [u] er ljodskrift for det ljodet me vanleg kallar bokstaven ''o'', [ː] syner at [[sjølvljod]]et er langt, og [ɽ] er det serlege austnorske ljodet mange kallar ''tjukk l''.


Andre serteikn: ''bunad'' [²bʉːˌnaː] der [²] er tvostavingstone, [ˌ] syner ettertyngd; ''vissa'' [²vis.sa] der [.] er stavingsgrensa.
Andre serteikn: ''bunad'' [²bʉːˌnaː] der [²] er tvostavingstone, [ˌ] syner ettertyngd; ''vissa'' [²vis.sa] der [.] er stavingsgrensa; ''vit'' /vɪˑt/ der /ˑ/ syner at det [[skilljod|underliggjande ljod]]et kann [[framburd|berast fram]] anten langt [vɪːt] eller stutt [vɪt].


== Sjå au ==
== Sjå au ==
* [[Skilljod]]
* [[Skilljod]]
* [[Ljodlæra]] – med tavlor yver dei einskilde ljodi i høgnorsk
* [[Ljodlæra]] – med tavlor yver dei einskilde ljodi i høgnorsk

Versjonen frå 27. juni 2009 kl. 20:22

Eit ljod er namnet på minste byggjeeiningi i tala. Saman med tyngd og tone lagar ljodi ord.

Ljodskrift

Når me skriv ljod, nyttar me teikn som kann skilja seg frå bokstavane me vanleg knyter til ljodi. Me skriv denne ljodskrifti i hyrneklomber.

Døme: uttala av ordet soli skriv me [¹suːli], eller [¹suːɽi] med vanleg austnorsk uttala, der det vesle eitt-talet uppe, [¹], syner at det er einstavingstone, [u] er ljodskrift for det ljodet me vanleg kallar bokstaven o, [ː] syner at sjølvljodet er langt, og [ɽ] er det serlege austnorske ljodet mange kallar tjukk l.

Andre serteikn: bunad [²bʉːˌnaː] der [²] er tvostavingstone, [ˌ] syner ettertyngd; vissa [²vis.sa] der [.] er stavingsgrensa; vit /vɪˑt/ der /ˑ/ syner at det underliggjande ljodet kann berast fram anten langt [vɪːt] eller stutt [vɪt].

Sjå au