Skilnad mellom versjonar av «Lagord»

Frå Mållekken
Hopp til navigering Hopp til søk
Line 10: Line 10:
Den sterke lagordsbøygjingi fylgjest vanleg åt med namnord i ubundi form: '''''God''' mat, ei '''leiki''' kjetta''.
Den sterke lagordsbøygjingi fylgjest vanleg åt med namnord i ubundi form: '''''God''' mat, ei '''leiki''' kjetta''.


{| align=right border="2" cellpadding="2" cellspacing="0" style="text-align:center; margin: 1em 1em 1em  0; background: #f9f9f9; border: 1px #aaa solid; border-collapse: collapse; font-size:70%;"
{| align=right border="2" cellpadding="2" cellspacing="0" style="text-align:center; margin: 1em 1em 1em  0; background: #f9f9f9; border: 1px #aaa solid; border-collapse: collapse; font-size:73%;"
|+ Utsyn yver alderdomlege og målførelege former
|+ Utsyn yver alderdomlege og målførelege former
|-
|-
Line 42: Line 42:
<br>Avbrigde: For hokyn ''-i'' kann ein au skriva ''-a''. Etter [[midlandsnormalen]] er bøygjingsformene ''-in, -i, -i, -ne''.
<br>Avbrigde: For hokyn ''-i'' kann ein au skriva ''-a''. Etter [[midlandsnormalen]] er bøygjingsformene ''-in, -i, -i, -ne''.


Formene i [[bøygjingsfall]] og andre serlege former vert helst nytta i målførelìta eller alderdomlegt mål, skaldskap, og ikkje minst i faste ordlag: ''ei gomol kona, på langan veg, med godo, i heilo, å nyo, allra best, longo''.
Formene i [[bøygjefall]] og andre serlege former vert helst nytta i målførelìta eller alderdomlegt mål, skaldskap, og ikkje minst i faste ordlag: ''ei gomol kona, på langan veg, med godo, i heilo, å nyo, allra best, longo''.


=== Linn bøygjing ===
=== Linn bøygjing ===
Den linne lagordsbøygjingi fylgjest vanleg åt med namnord i bundi form: ''Den '''gode''' maten, '''leikne''' kjetta mi''.
Den linne lagordsbøygjingi fylgjest vanleg åt med namnord i bundi form: ''Den '''gode''' maten, '''leikne''' kjetta mi''.


{| align=right border="2" cellpadding="2" cellspacing="0" style="text-align:center; margin: 1em 1em 1em  0; background: #f9f9f9; border: 1px #aaa solid; border-collapse: collapse; font-size:70%;"
{| align=right border="2" cellpadding="2" cellspacing="0" style="text-align:center; margin: 1em 1em 1em  0; background: #f9f9f9; border: 1px #aaa solid; border-collapse: collapse; font-size:73%;"
|+ Utsyn yver alderd. og målfør. former
|+ Utsyn yver alderd. og målfør. former
|-
|-

Versjonen frå 21. mai 2009 kl. 15:11

Lagord eller eigenskapsord, adjektiv er ei klassa av ord som segjer kva lag (tilstand) noko er i, eller kva eigenskap det hev.

Lagordi vert bøygde på tvo viser:

  • i samsvar med namnordi dei stend til: i kyn, tal og kjenne, d.e. bundi/ubundi (linn/sterk) form, og serhøves i grammatiske fall
  • i samanlikning av i kor stor mun laget/eigenskapen gjeld: i grunnmun, høgaremun og høgstemun

Samsvarsbøygjing

Sterk bøygjing

Den sterke lagordsbøygjingi fylgjest vanleg åt med namnord i ubundi form: God mat, ei leiki kjetta.

Utsyn yver alderdomlege og målførelege former
eintal mangtal
hannkyn hokyn inkjekyn hannkyn hokyn inkjekyn
N goder god godt gode goda gode
U godan
E gods godra gods godra
S godom godre godo godom
eintal mangtal
hannkyn hokyn inkjekyn alle kyn
god godt gode
leiken leiki leike leikne

Som god gjeng flest alle lagord, døme: blodug, gul, heilag, mjuk, modig, norsk, raud, stor, storleg, vond.

Som leiken gjeng lagord med etterlekken -en: gjeven, mogen, uvyrden, vaksen.
Uttala: k og g fær vanleg linn uttala fyre -en, -i, -e: leiken [2leiçen], leiki [2leiçi].
Avbrigde: For hokyn -i kann ein au skriva -a. Etter midlandsnormalen er bøygjingsformene -in, -i, -i, -ne.

Formene i bøygjefall og andre serlege former vert helst nytta i målførelìta eller alderdomlegt mål, skaldskap, og ikkje minst i faste ordlag: ei gomol kona, på langan veg, med godo, i heilo, å nyo, allra best, longo.

Linn bøygjing

Den linne lagordsbøygjingi fylgjest vanleg åt med namnord i bundi form: Den gode maten, leikne kjetta mi.

Utsyn yver alderd. og målfør. former
eintal mangtal
hannkyn hokyn inkjekyn alle kyn
N U E gode goda gode
S godom
eintal & mangtal
alle kyn
gode
leikne

Munbøygjing