Diskusjon:Dataordlista

Kva kjem "reidar" av? I landsmålsordboki finn eg detta:

"reida, v.a. (er, de), 1) løfte, hæve, holde færdig. Han reidde Neven aat meg: han truede mig med Næven, svingede med Haanden som for at slaae. Nordre Berg. G.N. reida: svinge, hæve. (Jf. rida). – 2) fremføre i Kløv eller paa Hesteryggen, transportere Byrder med Hest. Dei hadde reidt heim ei Klyv med Mjølk. B. Stift. (Egentl. lade ride, af rida, reid). – 3) skaffe, udrede, betale. Reida Skattarne. Reida fyre seg. Hedder oftere greida. – 4) udstyre, forsyne, sætte i Stand. Reida ut: udstyre. Reida av: affærdige; ogsaa skrubbe, give en Irettesættelse. Han reidde deim av, so det var fælt. Nordre Berg. Jf. Avreidsla. – 5) rede, tillave, tilberede. Reida Skinn: berede Skind (ved Vridning). Reida upp: rede en Seng. (Jf. breida, gjera upp). Reida Mat: lave Mad; koge til et Maaltid. Hedder ogsaa blot reida (reia), f. Ex. “ganga heim aa reia”, Mandal, Rbg. – 6) v.n. drive af for Vinden; om Baad eller Fartøi. Nordl. (reia av). Hører formodentlig hertil; jf. G.N. reida: drive, omtumles. Reida, f. 1) Udredsel, Afgift. Tel. og flere. (Reie). G.N. reida. (I “Skipreida” ogs. om et Norsk Ordbog udredende Samfund el. Distrikt). – 2) Beredskab, færdig Stand. Det stend til Reida (te Reie): det staar færdigt, er til Tjeneste. G.N. til reidu. Reidar, m. en Reder; Skibsreder, m. m. Hava ein rik Reidar: være udstyret af en rig Mand."

Eg tykkjer "brigdar", elder "ritar", kunne høvt mykje betre:

"brigda, v.a. (er, e), 1) forandre, gjøre en Forandring med. Hard. og fl. I Nhl. brygda. Ogsaa v.n. forandre sig; f. Ex. om Veiret. (Bøiningen vaklende; tildeels: ar). Hedder ellers bregda (Sæt.) og bragda (Sogn). – 2) vende, bøie om, vride tilbage (= bretta). Sdm. (tildeels brygde). – 3) forvride, vrænge et Ledemod. Nfj. Sdm. Nogle Steder: brigste. Desuden forekommer “brigde” ogsaa i Betydning dræbe, slagte (Tel. Hall.), dog sjelden og som forældet. S. ellers bregda og braa. – Til brigda hører vel ogsaa en anden Form: bri (-r, dde), v.a. lempe, lave. “E veit ikkje kor e skal bri dæ”. Sdm. brigdast, v.n. forandre sig, omskifte. brigdast i Hugen: faae et andet Sind, et nyt Mod. Sdm. – brigdast um: skjøtte om; s. brygdast. Brigde, n. 1) Forandring, Omskiftelse. Hard. og fl. G.N. brigdi. – 2) Maneer, Skik; særegen Brug i et Land eller Distrikt. Tel. og fl. Jf. Maalbrigde. – 3) Forvridning i et Ledemod. Sdm. Nogle St. kaldet Brigst. brigdeleg, adj. foranderlig, ustadig. G.N. brigdilegr." og "rita (ii), v.n. (ar), ridse, gjøre Streger eller Striber; tegne med Kridt osv. Nordl. Hall. Solør. Skulde egentlig have stærk Bøining (rit, reit, ritet), ligesom G.N. ríta (etc. skrive), Ang. vrítan, Eng. write. Jf. Reit, reita og det følg. rita. rita (i’), v.a. og n. (ar), 1) ridse, tegne, gjøre Tegninger. Tel. (Sv. rita). Mere alm. rissa, som støtter sig til D. ridse, T. ritzen. (Jf. Rit, n.). – 2) skrive, gjøre Forsøg i Skrivning; gjøre Streger; skrive daarligt. Rita ut Papiret. Nordre Berg. og flere. G.N. rita (ar): skrive. – 3) i Forbindelsen: rita upp, etc. opregne, anføre i en Rad eller Række. Sdm. “Han rita upp so maange, at dæ va ingjen Ende paa”. Jf. Reit (Rad)."

Snart kjem eg til å brigda med desse og andre gode, alternative former, so fær de skriva i ordskiftet um de ikkje er samde. Tarjeif 12. mai 2009 kl. 11:00

Nei, å reide til ei tekst femner myki meir en berre å anten brigde eller rita teksti. Å reide teksti tyder å setja 'na i stand slik ein vil ha 'na, nett som å reide sengi tyder å setja 'na i stand slik ein vil ha 'na (sjå tyding 5 ovan). Brigde eller rita kann berre peike på delar av heile reidsla. TH 12. mai 2009 kl. 22:40 (CEST)

So det å reida, er liktsom å førebua. Då tykkjer eg framleis det høver mykje betre med brigda, sidan det å førebua er meir innspissat.Tarjeif 2. juni 2009 kl. 14:03