Skilnad mellom versjonar av «Norvegia»

Frå Mållekken
Hopp til navigering Hopp til søk
sInkje endringssamandrag
sInkje endringssamandrag
Line 36: Line 36:
|-
|-
| style="font-family: Times, serif; font-size: 1.5rem; | ''ę''
| style="font-family: Times, serif; font-size: 1.5rem; | ''ę''
|aabent {{ljodskrift|''e''}} i '''hest,''' men.'''
|aabent {{ljodskrift|''e''}} i '''hest,''' '''men.'''
|-
|-
| style="font-family: Times, serif; font-size: 1.5rem; | ''ə''
| style="font-family: Times, serif; font-size: 1.5rem; | ''ə''

Versjonen frå 23. mars 2022 kl. 19:41

Norvegia er ei norsk ljodskrift uppfunni av Johan Storm (1836–1920).

Sjølvljod

Utgreiding av Johan Storm
ɑ dybt a, alm. østlandsk i ja, takk.
a dybeste a, svensk a i matsal, ja, i Solør, Hedm. o. fl.
ɑ̇ høit a, dansk og vestnorsk i mann.
ɑ̈ mellem æ og a, engelsk a i man, østnorsk ällə, stäbbə.
ɒ eng. u i but; Mellemlyd af a, å, ø: kɒ̄ł̣ Kul, fɒł̣k Folk, bɒllə Bolle, N. Smaal.
ɑ̊ alm. norsk lukket aa i gaa; sjeldnere i ɡrått, åttə.
å eng. aw i law, aabnere end å, Telem. ā̊r Aar.
e lukket e i fe, tre, ett.
ė hævet e (mellem e og i): V. Telem. trē̇.
ę aabent e i hest, men.
ə dunkelt e, alm. østl. vīsə, līkə, hū´sə Huset; səu̇ Sau.
ə østerdalsk dybere Varietet af ə: Tønsetsk fəsk Fisk.
i lukket i i Is, vid, Vidd.
ı aabent i i dansk og vestl. fisk, eng. fish; alm. Tvelyd ęı, nęı.
ï Mellomlyd af i og y: sī̈ł̣ Syl, Hall., Solør; Tvelyd öï, höï.
ı̣ tilbagetrukket i, russ. pol. y, Meldal trı̣̄, mı̣̄l.
o alm. nordisk lukket o i god, Sko.
o europæisk (tydsk) lukket o, mellem o og å, tydsk gross, Sohn, Telem. sōn Tinn, Tuddal o. fl.
ǫ aabent å, eur. aabent o, tydsk Gott, svensk blott, godt, østnorsk (om Kristiania) godt, alm. graatt = ɡrǫtt.
ȯ
ȯ
u
u
ů
ü
y
y
æ
ø
ö
œ
ø
ö
œ

Medljod

b alm. b i bu, stabbe.
ʙ halvt stemmeløst b, mellem b og p, ɡāʙa øvre Mandalen, Dalerne (Jæderen), svęiʙa Nordre og Indre Helgeland.
ƀ aandende b, mellem b og v, spansk b i bien vel, beber drikke: stuƀu Stue, maaske i det Nordenfjeldske (usikkert).
d alm. d i du.
halv stemmeløst d, mellem d og t, ɡāᴅa Gade, øvre Mand., Dalerne (Jæd.), oveᴅᴅuɡ N. og I. Helg.
kakuminalt d, (tilbagetrukket mod Gavehvælvet), østl. hāṛ´ḍu har du.
supradentalt d, (mod Gummerne), østl. Bymaal ṛ´ḍu har du.
palatalt d (Sammensmeltning med j): oplandsk og n.fjeldsk ǫᶁᶁ, ǫᶁd Odd, vestl. liᶁᶁja ligge.
ð aandende d som i Oldn., Isl., eng. the, søndmørsk tīð Tid, bīðə bie.
f alm. f i få, skaffe.
ɡ alm. g som i gaa, god.
ɢ halv stemmeløst g, mellem g og k, vēɢa Uge, øvre Mand., Dalerne (Jæderen), bęɢɢətō N. og I. Helg.
palatalt g foran i (naar det ikke bliver j): gis Lokkenavn til Grisen.
? Forkortelse af ᶁj eller Mellemlyd af og med j, vesl. li??a for liᶁᶁja, Sæt. ?ęnni gjerne.
ǥ aandende g, østerd. o. n.fjeldsk dāǥ, skōǥ, haǥ´ǥəł̣.
? labialt aandende g, østerd. o. fl. da?, ha?´?əł̣, Mellemlyd av ǥ og w.
h alm. Aandelyd i hār; bruges for stemmeløs Vokal i N. Gbr. ɡǫht godt, miht mit, tahkə takke, tahp Tap osv. Bruges ogsaa sammesat med Kons. for at udtrykke Pustelyd, som hl. Se under de Bogstaver, hvormed det er sammensat.
j alm. j i ja.

Kjeldor

  • Storm, Joh. (Johan): Kortere Ordliste med Forklaring af Lydskriften. Utg. [s.n.]. Kristiania. 1884.