Skilnad mellom versjonar av «Ælderdomin»
(Oppretta sida med «''Ælderdomin'' av E. Storm. <poem> Gamail Kaillen kom ti Stugu, Snjog hek kring fleinskæilla Hugu; Krykkja hjalp ’aam sta aat Aarin, Utur Ougo pulla Taarin. Han taa reina Elsskjindsbrook Sylvbesline Snushoin took, Stabbin sætte han sæg paa, Bydja skjølvand qvædja saa: Douins Fyribo æ komin, Skrøpleheit aa Ælderdomin; Avleivs, ail aa reint aavraakaa Bydja Kroppen naa aa sjaakaa; Onde Bøl taa maange Aar Stolpein dirra kor æg gaaer, Huse regga trast i køil…») |
Inkje endringssamandrag |
||
| Line 47: | Line 47: | ||
Bære Skind aa Bein dæ æ. | Bære Skind aa Bein dæ æ. | ||
</poem> | </poem> | ||
== Umskriving av P. A. Munch == | |||
«Alderdomin» i ''Norske Viser og Stev i Folkesproget'' (1848). | |||
<poem> | |||
Gamall Kallen kom ’ti Stugu, | |||
Snjog hekk kring<ref>{{mr|hekk kring}}, hang omkring.</ref> fleinskallad Hugu; | |||
Krykkja hjalp ’om stad aat Aarin, | |||
Utur Augo pullad<ref>{{mr|pullad}}, randt sagte.</ref> Taarin. | |||
Han ’taav reina Elgskinsbrok | |||
Sølvbesli’ne Snushonn tok, | |||
Stabbin sette han seg paa, | |||
Byrjad’ skjølvand’ kvedja saa: | |||
Daudins Fyribod<ref>{{mr|Fyribod}}, Forbud.</ref> er komin, | |||
Skrøplegheit og Alderdomin; | |||
Avleivs, all og reint aavraakad<ref>Udlevet, gammel og aldeles skrøbelig.</ref> | |||
Byrja’ Kroppen no at skaakaa; | |||
Onde’ Børd<ref>{{mr|Børd}}, Byrde.</ref> ’taav maange Aar | |||
Stolpenn’ dirra kor eg gaar, | |||
Hused regga trast ikoll | |||
Kroppen dett og bli’ til Mold. | |||
Hugu sist aat Daudin nikka’, | |||
Laagt og sakte Hjerta’ pikka’. | |||
Brotne Tenn ’ti Kjæften skrangla, | |||
Armen knast aat Æxlom hangla. | |||
Som ein Skuggje gaar eg her. | |||
Skodde fyri Augo fer, | |||
Skrukne Øyro tefte<ref>{{mr|tefte}}, lukkede.</ref> e’. | |||
Bare Ljom døm høyre fæ. | |||
Støt eg gjere bare suttra. | |||
Og paa alle grættin puttra, | |||
Ille lyt eg rade<ref>{{mr|lyt eg rade}}, maa jeg stedse.</ref> laate, | |||
Ingin handla’ meg til Maate. | |||
Er eg eismøl,<ref>{{mr|eismøl}}, alene.</ref> ønskje eg | |||
Det eg nokon hø’ ved meg;<ref>at jeg hadde nogen hos mig.</ref> | |||
Kjem de’ Folk, eg terrin bli’; | |||
Alderdomin ingjen li’. | |||
Annsam<ref>{{mr|Andsam}}, til Burde.</ref> for meg sjøl og andre. | |||
Vil eg Tilhold snøgt forandre; | |||
Kjørkegarden paa meg stonda. | |||
Mann med Ljaaen hit seg skonda’; | |||
Dumme Augo trykkjas hop, | |||
Budde<ref>{{mr|budde}}, afsjelede.</ref> Krop legs ’ti ei’ Grop; | |||
Forkunt Markjen inkje fæ<ref>Ormen faar intet udmærket.</ref> | |||
Bare Skinn og Bein det e’. | |||
</poem> | |||
<references /> | |||
== Sjå òg == | == Sjå òg == | ||
* [[Songar og dikt]] | * [[Songar og dikt]] | ||
[[Kategori:Skaldskap]] | [[Kategori:Skaldskap]] | ||
Siste versjonen frå 28. august 2025 kl. 14:48
Ælderdomin av E. Storm.
Gamail Kaillen kom ti Stugu,
Snjog hek kring fleinskæilla Hugu;
Krykkja hjalp ’aam sta aat Aarin,
Utur Ougo pulla Taarin.
Han taa reina Elsskjindsbrook
Sylvbesline Snushoin took,
Stabbin sætte han sæg paa,
Bydja skjølvand qvædja saa:
Douins Fyribo æ komin,
Skrøpleheit aa Ælderdomin;
Avleivs, ail aa reint aavraakaa
Bydja Kroppen naa aa sjaakaa;
Onde Bøl taa maange Aar
Stolpein dirra kor æg gaaer,
Huse regga trast i køil,
Kroppen dæt aa bli te Møil.
Hugu støt aat Douin nikka,
Laakt aa sakte Hjerta pikka,
Braatne Tæin ti Kjæften skrangla,
Armein knaft aat Æxlom hangla,
Som ein Skugge gaaer æg her,
Skøidde fyri Ongo fær,
Skrukne Øiro tæfte æ,
Bære Jom døm høire fæ.
Støt æg gjere bære suttra,
Aa paa æille grættin puttra,
Ille lyt æg rae laate,
Ingjen handla mæg te Maate.
Æ æg eismøl, ønskje æg
Dæ æg naagoin hø ve mæg;
Kjæm dæ Folk, æg tærrin bli;
Ælderdomin ingjen li.
Andsam for mæg sjøl aa andre,
Vil æg Tehoil snøgt forandre;
Kjørkegaren paa mæg stonda,
Main mæ Jaaen hit sæg skonda,
Dumme Ougo trykkjas hoop,
Budde Krop lægs ti ei Groop;
Forkunt Markjen intje fæ,
Bære Skind aa Bein dæ æ.
Umskriving av P. A. Munch
«Alderdomin» i Norske Viser og Stev i Folkesproget (1848).
Gamall Kallen kom ’ti Stugu,
Snjog hekk kring[1] fleinskallad Hugu;
Krykkja hjalp ’om stad aat Aarin,
Utur Augo pullad[2] Taarin.
Han ’taav reina Elgskinsbrok
Sølvbesli’ne Snushonn tok,
Stabbin sette han seg paa,
Byrjad’ skjølvand’ kvedja saa:
Daudins Fyribod[3] er komin,
Skrøplegheit og Alderdomin;
Avleivs, all og reint aavraakad[4]
Byrja’ Kroppen no at skaakaa;
Onde’ Børd[5] ’taav maange Aar
Stolpenn’ dirra kor eg gaar,
Hused regga trast ikoll
Kroppen dett og bli’ til Mold.
Hugu sist aat Daudin nikka’,
Laagt og sakte Hjerta’ pikka’.
Brotne Tenn ’ti Kjæften skrangla,
Armen knast aat Æxlom hangla.
Som ein Skuggje gaar eg her.
Skodde fyri Augo fer,
Skrukne Øyro tefte[6] e’.
Bare Ljom døm høyre fæ.
Støt eg gjere bare suttra.
Og paa alle grættin puttra,
Ille lyt eg rade[7] laate,
Ingin handla’ meg til Maate.
Er eg eismøl,[8] ønskje eg
Det eg nokon hø’ ved meg;[9]
Kjem de’ Folk, eg terrin bli’;
Alderdomin ingjen li’.
Annsam[10] for meg sjøl og andre.
Vil eg Tilhold snøgt forandre;
Kjørkegarden paa meg stonda.
Mann med Ljaaen hit seg skonda’;
Dumme Augo trykkjas hop,
Budde[11] Krop legs ’ti ei’ Grop;
Forkunt Markjen inkje fæ[12]
Bare Skinn og Bein det e’.