Diskusjon:Dataordlista

2009-11-25T08:45:35Z

Dobbeltast: "Digital skilting"

Kva kjem "reidar" av? I landsmålsordboki finn eg detta:

"'''reida''', v.a. (er, de), 1) løfte, hæve, holde færdig. Han reidde Neven aat meg: han truede
mig med Næven, svingede med Haanden som for at slaae. Nordre Berg. G.N. reida:
svinge, hæve. (Jf. rida). – 2) fremføre i Kløv eller paa Hesteryggen, transportere
Byrder med Hest. Dei hadde reidt heim ei Klyv med Mjølk. B. Stift. (Egentl. lade
ride, af rida, reid). – 3) skaffe, udrede, betale. Reida Skattarne. Reida fyre seg.
Hedder oftere greida. – 4) udstyre, forsyne, sætte i Stand. Reida ut: udstyre. Reida av:
affærdige; ogsaa skrubbe, give en Irettesættelse. Han reidde deim av, so det var fælt.
Nordre Berg. Jf. Avreidsla. – 5) rede, tillave, tilberede. Reida Skinn: berede Skind
(ved Vridning). Reida upp: rede en Seng. (Jf. breida, gjera upp). Reida Mat: lave
Mad; koge til et Maaltid. Hedder ogsaa blot reida (reia), f. Ex. “ganga heim aa reia”,
Mandal, Rbg. – 6) v.n. drive af for Vinden; om Baad eller Fartøi. Nordl. (reia av).
Hører formodentlig hertil; jf. G.N. reida: drive, omtumles.
'''Reida''', f. 1) Udredsel, Afgift. Tel. og flere. (Reie). G.N. reida. (I “Skipreida” ogs. om et
Norsk Ordbog
udredende Samfund el. Distrikt). – 2) Beredskab, færdig Stand. Det stend til Reida
(te Reie): det staar færdigt, er til Tjeneste. G.N. til reidu.
'''Reidar''', m. en Reder; Skibsreder, m. m. Hava ein rik Reidar: være udstyret af en rig
Mand."

Eg tykkjer "brigdar", elder "ritar", kunne høvt mykje betre:

"'''brigda''', v.a. (er, e), 1) forandre, gjøre en Forandring med. Hard. og fl. I Nhl. brygda.
Ogsaa v.n. forandre sig; f. Ex. om Veiret. (Bøiningen vaklende; tildeels: ar). Hedder
ellers bregda (Sæt.) og bragda (Sogn). – 2) vende, bøie om, vride tilbage (= bretta).
Sdm. (tildeels brygde). – 3) forvride, vrænge et Ledemod. Nfj. Sdm. Nogle Steder:
brigste. Desuden forekommer “brigde” ogsaa i Betydning dræbe, slagte (Tel. Hall.),
dog sjelden og som forældet. S. ellers bregda og braa. – Til brigda hører vel ogsaa en
anden Form: bri (-r, dde), v.a. lempe, lave. “E veit ikkje kor e skal bri dæ”. Sdm.
'''brigdast''', v.n. forandre sig, omskifte. brigdast i Hugen: faae et andet Sind, et nyt Mod.
Sdm. – brigdast um: skjøtte om; s. brygdast.
'''Brigde''', n. 1) Forandring, Omskiftelse. Hard. og fl. G.N. brigdi. – 2) Maneer, Skik;
særegen Brug i et Land eller Distrikt. Tel. og fl. Jf. Maalbrigde. – 3) Forvridning i et
Ledemod. Sdm. Nogle St. kaldet Brigst.
'''brigdeleg''', adj. foranderlig, ustadig. G.N. brigdilegr."

og

"'''rita''' (ii), v.n. (ar), ridse, gjøre Streger eller Striber; tegne med Kridt osv. Nordl. Hall.
Solør. Skulde egentlig have stærk Bøining (rit, reit, ritet), ligesom G.N. ríta (etc.
skrive), Ang. vrítan, Eng. write. Jf. Reit, reita og det følg. rita.
rita (i’), v.a. og n. (ar), 1) ridse, tegne, gjøre Tegninger. Tel. (Sv. rita). Mere alm. rissa,
som støtter sig til D. ridse, T. ritzen. (Jf. Rit, n.). – 2) skrive, gjøre Forsøg i
Skrivning; gjøre Streger; skrive daarligt. Rita ut Papiret. Nordre Berg. og flere. G.N.
rita (ar): skrive. – 3) i Forbindelsen: rita upp, etc. opregne, anføre i en Rad eller
Række. Sdm. “Han rita upp so maange, at dæ va ingjen Ende paa”. Jf. Reit (Rad)."

Snart kjem eg til å brigda med desse og andre gode, alternative former, so fær de skriva i ordskiftet um de ikkje er samde. [[Brukar:Tarjeif|Tarjeif]] 12. mai 2009 kl. 11:00

: Nei, å reide til ei tekst femner myki meir en berre å anten brigde eller rita teksti. Å reide teksti tyder å setja 'na i stand slik ein vil ha 'na, nett som å reide sengi tyder å setja 'na i stand slik ein vil ha 'na (sjå tyding 5 ovan). Brigde eller rita kann berre peike på delar av heile reidsla. [[Brukar:TH|TH]] 12. mai 2009 kl. 22:40 (CEST)

So det å reida, er liktsom å førebua, elder gjera ferdug. Då tykkjer eg framleis det høver mykje betre med brigda, sidan det å reida er meir innspissat. Det ljomar som um ein berre skal gjera ferdug nokot, som um berre etterstrevet er att, men det er jo ikkje naudsynlegt slik. [[Brukar:Tarjeif|Tarjeif]] 2. juni 2009 kl. 14:06

: ''reidar'' svarar best til ''editor'' tykkjer eg. At ein set noko i stand eller bøter på noko, treng ikkje å vera endeleg. å ''brigda'' svarar helst til ''change''. --[[Brukar:SAM|SAM]] 3. juni 2009 kl. 17:54 (CEST)

Hm, greidt, eg bøyger meg fyre fleirtalet. [[Brukar:Tarjeif|Tarjeif]] 3. juni 2009 kl. 21:55

== "Digital skilting" ==

# digital signage '''digital skilting'''

Eg har aldri høyrt uttrykket "digital skilting". Kva er det? Er de sikre på at ikkje "digital signage" eigentleg er ei feilskreve form av "digital signature" eller "digital signing", so me kan oversetja med "digitalt bumerke"? [[Brukar:Dobbeltast|Dobbeltast]] 25. november 2009 kl. 09:45 (CET)

Mållekken - Brukartilskot [nn]

Diskusjon:Dataordlista